Kæresten sidder fint foran sin playstation, så jeg vil bruge tiden på et lille indlæg. Dagen i dag har været en meget blandet oplevelse. Jeg har stadig noget nær ingen abstinenser, men mit humør er til gengæld mildt sagt meget svingende! Jeg har utrolig nemt til tårer, og der skal bare ingenting til. I går havde jeg glemt at købe majs og tun til mit pitabrød. Jeg var ved at tude, da jeg opdagede det, da jeg skulle spise det første, og da jeg skulle spise nr. 2. Godt nok kan jeg være en følsom pige, men der er altså også en grænse.. Jeg er godt nok glad for, at vi valgte at stoppe i ferien, for jeg kunne godt lige se mig selv stå foran 25 9. klasser med tårerne løbende ned af kinderne, fordi de ikke havde lavet lektier 
Jeg håber godt nok, at jeg snart bliver ”normal” igen. Bare sådan nogenlunde.
Men ellers går det faktisk fint. Jeg føler egentlig, at det går godt, og jeg savner ikke smøgerne alt for meget. Så jeg er faktisk ret positiv, og jeg tror, at vi kan holde den hele vejen. For et rygestop er jo en kamp, som kommer til at vare resten af livet.
