torsdag , 23. januar 2020
Photo by Nicole Honeywill on Unsplash
Foto: Nicole Honeywill

Første dag

Puha, sikke en dag. En hel masse information proppet ind i vore hoveder omkring uddannelsen og systemerne. Det har været noget af en omgang og ønsker ikke at opleve den igen. For da jeg endelig kom hjem, fik jeg mig noget mad og så crashede jeg ellers på min sofa. Men det er hvad der sker, når man skal bruge al den energi man har, på bare at være tilstede. Hvorfor jeg har det sådan vil jeg komme ind på i et senere indlæg.

Men som noget af det første i dag, så blev vi alle samlet, sygeplejersker, psykomotorisk og fysioterapeuter i atriumet på skolen og budt velkommen. Derefter skulle vi alle ud i vore respektive hold og mødes for første gang. Jeg har været så heldig, at på mit hold kender jeg allerede tre andre studerende. Derefter fulgte så en introduktion af to af vores undervisere og vi skulle præsentere os selv lidt. Ikke det vildt store, men det var sjovt og hyggeligt.

Derefter kom to af vores tutorer og her kommer et af mine kritikpunkter fra dagen. Den ene vi havde var super god og var klar til at besvare de spørgsmål hun kunne, men den anden.. OMG, som de unge ville sige. Det eneste det rigtigt handlede om fra hans side var rustur og var meget han havde drukket da han var på den. Som om det var det eneste der gjaldt på den tur og ikke så meget med, at man skulle lære sine medstuderende at kende. Dette strøg mine hår den forkerte vej, da jeg ikke selv er den store alkohol drikker, men kan dog stadigvæk godt nyde en god øl eller glas vin i ny og næ. Mener ikke, at sådan en tur kun skal handle om alkohol, for tror man taber en del på den vogn, men nu skal jeg jo ikke spille hellig.

Ellers har det været rart at lære nogle af de andre lidt bedre at kende. Har forsøgt ikke at holde mig til dem jeg allerede kender, man at lære de andre bedre. Dette er en bevidst taktik fra min side, da jeg jo allerede kender de tre andre, men ikke de andre 32 på mit hold. Så jeg har et arbejde foran mig og det er et arbejde jeg gerne vil tage. Dog kan jeg virke en smule introvert til tider, men sådan er jeg og kan ikke lave det om. Har prøvet uden den store succes. I morgen skal vi dog i gang med en uges tværprofessionel undervisning hvor vi skal være sammen med de andre sundhedsfaglige uddannelser der startede i dag. Skal nok blive spændende og skal da se om jeg kan finde noget at skrive om.

Om C. D. Hansen

Studerende, kommende sygeplejerske med interesse for teknologi og spil. Vil her på siden komme med skriverier om min vej igennem uddannelsessystemet.

Tjek også

Photo by Marvin Meyer on Unsplash

Meget viden

Sikke nogle dage på skolen med en masse ny viden og det er jo dejligt. …

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.