torsdag , 28. maj 2020
Photo by Giovanna Gomes on Unsplash
Foto: Giovanna Gomes

Fredagscafe

Igår blev det endelig fredag og emnet for vores undervisning var brugerinddragelse. Dette omhandlede både for patienten, men også i forhold til de pårørende hvis patienten nu skulle være ukontaktbar. Et vildt spændende oplæg fra underviseren og så ellers ud i vores klynger for at arbejde i vores teams. Dette er noget jeg ser frem til at arbejde med, når jeg en gang skal ud i klinik om nogle uger.

Men udover undervisning, så var det jo den første fredag for os der startede på uddannelsen i mandags. Dette betød, at fredagscaféen var åben efter sidste undervisningstime. Normalt på den skole jeg kom fra, deltog jeg ikke, men denne gang skulle det være anderledes. Jeg mødte op og jeg fortryder ikke det mindste. Dette er dog ikke helt sandt, for jeg blev lokket til og tilmelde mig rusturen og det kom jeg til at gøre. Til glæde for nogle af de andre på mit hold, som kom lidt af en overraskelse, da vi ikke rigtig har været sammen på vores hold endnu. Men det virkede til de havde nogenlunde samme holdning til rusturen som jeg selv, det hele skal ikke gå op i druk.

På mandag er så vores sidste dag i tværprofessionelt samarbejde og så er det ellers tilbage på vores respektive hold. Glæder mig til at komme i gang med min egen uddannelse, men ser også frem til, at skulle ud i tværprofessionelt samarbejde igen på næste semester.

Om C. D. Hansen

Studerende, kommende sygeplejerske med interesse for teknologi og spil. Vil her på siden komme med skriverier om min vej igennem uddannelsessystemet.

Tjek også

Photo by Nicole Honeywill on Unsplash

Første dag

Puha, sikke en dag. En hel masse information proppet ind i vore hoveder omkring uddannelsen …

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.