Jeg kan med glæde oplyse, at jeg kom ind på min 1. prioritet, som var Københavns Professionshøjskole i Hillerød. Skal starte den 2. september 2019 som sygeplejerskestuderende og jeg glæder mig som et lille barn til jul. Har på ingen måde følt mig sikker på at komme ind, selvom alle sagde, at det skulle jeg nok. Men man føler næsten altid selv, at man ikke er god nok.

Men nu er jeg kommet ind og så starter næste kapitel i uddannelsessystemet og jeg håber den bliver lige så god som det første. Den nye skole har i hvert fald meget at leve op til, da den gamle, som var HF & VUC Nordsjælland, gjorde et fantastisk arbejde med at få mig igennem. Nu er det jo så to forskellige typer af skoler, så det bliver svært at sammenligne dem.

Håber dog også at du kom ind på den uddannelse og skole du gerne ville. Ellers kan du læse lidt om hvad du kan gøre i det forrige indlæg her.