torsdag , 28. maj 2020
Photo by Marvin Meyer on Unsplash
Foto: Marvin Meyer

Meget viden

Sikke nogle dage på skolen med en masse ny viden og det er jo dejligt. Men samtidigt er det også ekstrem hårdt og jeg kan mærke når jeg kommer hjem, at hovedet er kørt helt træt. Dette tager jeg dog som en positiv ting, da jeg elsker at lære nyt og jeg ved, at der kommer mere af.

Som jeg skrev for at par dage siden, gik vi i gang i tirsdags med tværprofessionel samarbejde. Dette betyder at vi skal lære at samarbejde med de andre sundhedsfaglige professioner, såsom sygeplejersker, psykomotorisk terapeuter og fysioterapeuter, noget som jeg finder vildt spændende. Den første dag skulle vi lige se hinanden ad og lære hinanden at kender. Først blev vi alle samlet i vores auditorium for at lære om forforståelse for en borger. Dette betyder, at vi skal prøve at glemme det førstehåndsindtryk vi danner af mennesker, når vi møder dem. Dernæst blev vi delt op i mindre klynger fra A til E. Da vi kom ud i vores klynger, jeg selv i klynge D, blev vi igen delt op i mindre teams hvor vi alle var blandet. Da vi er flere sygeplejersker end de andre to professioner, vil vi være i overtal, men dette har ingen betydning. Så fik hvert team et billede af en person og vi skal danne os et indtryk af denne person, kun ud fra billedet, og ellers finde ud af hvad vi troede at personen havde af drømme, tro, tanker, håb, hvordan deres hverdag så ud og hvad vi ville spørge personen om. Jeg vil ærligt indrømme, at dette havde jeg faktisk ikke lyst til, kun ud fra et billede, da jeg ved af erfaring, at det man tror i starten sjældent er det rigtige. Hele øvelsen gik så også ud på dette og vi var to i vores team der havde haft den samme tanke.

På anden dagen arbejde vi så videre med dette og for at få en forståelse for, hvordan man bedst gør det. Her var vi så inden over ting som Martin Buber og Emmanuel Levinas har haft kigget på, dog ikke noget jeg vil komme nærmere ind på nu, måske på et senere tidspunkt. Så frem til i dag, tredje dagen, hvor vi havde om lovgivningen og etikken i vores fag. Ikke fordi vi gik grundigt ned og gennemgik hver en lov på området, men vi fik lige kradset lidt i overfladen. Denne dag var nok den i forløbet jeg har haft set mest frem til, da der er forskel på hvad loven siger og hvad der er etisk korrekt. Disse to ting hænger nemlig ikke sammen, som mange går rundt og tror. Hvis vi kigger på fx aktiv dødshjælp, så er det ulovligt i Danmark at udføre, men vi gør det jo med dyr som lider, så ville det ikke være etisk korrekt at gøre det samme for mennesker der lider? Dette var en af de ting vi kom ind på i mit team og hvad vores konklusion var, vil jeg ikke sige her, men en dejlig diskussion vi fik omkring det.

I morgen skal vi så tale om brugerinddragelse og hvilken betydning dette kan have. Har en idé om, at vi skal tage stilling til hvor meget en borger selv skal kunne bestemme over sin behandling. Dette får jeg dog først mere at vide om i morgen, så håber jeg kan finder overskud til at skrive igen.

Om C. D. Hansen

Studerende, kommende sygeplejerske med interesse for teknologi og spil. Vil her på siden komme med skriverier om min vej igennem uddannelsessystemet.

Tjek også

Photo by Nicole Honeywill on Unsplash

Første dag

Puha, sikke en dag. En hel masse information proppet ind i vore hoveder omkring uddannelsen …

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.