torsdag , 2. april 2020
Photo by The Creative Exchange on Unsplash
Foto: The Creative Exchange

Sshh, gnuen sover

Lad mig være den første til at beklage, at der har været stilhed fra min side i nu over en måned. Har dog haft en masse at se til, så bloggen er blevet prioriteret sidst i mine gøremål, men dette skal være slut nu. Skal have fundet tiden til at gøre dette også, da jeg selv mener det er vigtigt.

Men hvad har jeg så lavet i den måned, plus det løse, der er gået siden jeg sidst har givet lyd fra mig? Først og fremmest har skolen fyldt en masse, så en masse sider i de bøger vi bruger er blevet læst og det er blevet til mange læste sider. Har også været til med en rigtig god ven til koncert i Falkoner Centret hvor Lindsey Stirling gav den gas. Endnu mere skole er klaret, ja det fylder meget i mit liv nu. Så blev det også til en optagelsestur i foreningen MASK, som er en forening for mandlige sygeplejestuderende. Dette kan jeg ikke fortælle så meget om, men glæder mig til at skulle derind igen til december (hvis jeg husker rigtigt). Så blev det igen tid til mere skole og mere læsning.

Men hertil aften var jeg så med en medstuderende til intro/pizzamøde i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning Hillerød (SLS-Hillerød) for at høre hvad de laver der. De er fx nogle af dem som er med til at forme uddannelsen på KP og hvad jeg kunne forstå også i hele landet, sammen med de andre lokale SLS bestyrelser på de forskellige skoler. Jeg er min medstuderende har så valgt at være aktive medlemmer i den lokale bestyrelse på vores skole, så det skal nok blive rigtig spændende. Glæder mig faktisk allerede til det arbejde og ser frem til at måske have en indflydelse på, at vi bliver nogle af verdens bedste sygeplejersker.

I næste uge begynder det så at blive rigtigt sjovt, da vi som er på 1. semester skal i vores første klinikforløb. Jeg skal være på et plejehjem i Helsingør, så selvom jeg ikke har den store lyst til at være i den primæresektor, så glæder jeg mig alligevel som et lille barn til jul. For selvom det er første forløb, så skal det nok blive godt. Er dog en smule skuffet og den måde vi er blevet introduceret til det hele, men hele vores semester er nyt. Både for os, men også for skolen. Så kan acceptere at der kan ske fejl, men der er ting som skal laves om, hvis det skal blive ved med at køres på denne måde. Men det er jo så der, hvor mit kommende arbejde i SLS-Hillerød vil kunne gøre en forskel. Men nok for denne gang, håber at jeg kan finde overskud og tid til at skrive igen i morgen eller når vi starter på mandag. Dette må tiden vise.

Om C. D. Hansen

Studerende, kommende sygeplejerske med interesse for teknologi og spil. Vil her på siden komme med skriverier om min vej igennem uddannelsessystemet.

Tjek også

Photo by Nicole Honeywill on Unsplash

Første dag

Puha, sikke en dag. En hel masse information proppet ind i vore hoveder omkring uddannelsen …

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.