C. D. Hansen

Chef Gnu
Job:
Studerende
Studieretning:
Sygeplejerske

Hvem er jeg?

Mit navn er Carsten, er født i 1984 og er enebarn. Deraf tror mange jeg er forkælet, men er ikke mere forkælet end dem jeg kender der har søskende og det mener jeg er godt. Efter flere år i detailbranchen, med afstikkere til andre brancher, er jeg nu ved at ændre jobspor og går pt. på Københavns Professionshøjskole som sygeplejestuderende. Startede på skolen i august 2019 og er planlagt færdig i januar 2023. Er rigtig glad for at have taget dette valg, ser frem til at være udlært og komme ud at arbejde med de dygtige mennesker der er derude. Før dette gik jeg på HF & VUC Nordsjælland i Hillerød og blev HF student i 2019. Noget jeg aldrig havde regnet med jeg ville blive, hvis du spurgte mig som ung.

Derudover er jeg også en ivrig gamer og gadget nørd. De spil som har min største interesse er simulatorer, specielt med at køre såsom race og lastbiler. Et af de spil jeg også spiller meget for tiden er Rocket League som med gode venner fra Norge, som jeg har lært at kende igennem gaming verdenen. Af gadgets er det faktisk alt mellem high tech til low tech. Det kan være ting som det nyeste inden for IT til noget så “dumt” som en kuglepen som man kan viske ud.

Færdigheder

WORD
80 %
EXCEL
70 %
HJÆLPSOM
95 %
LYTTENDE
97 %

Tidlige år

Blev som skrevet født i 1984, mere præcist d. 28. december. Boede de første 12-13 år i Fredensborg og hyggede mig på Asminderød Skole. Flyttede derefter med mine forældre til Helsinge for at få plads til flere hunde, da min far og jeg kørte med slædehunde. I Helsinge gik jeg på to skoler, Bjørnehøj- og Tofteskolen. Da jeg kunne brugte jeg en del tid på Helsinge Ungdomscenter, det var både med de almindelige undervisningshold, deres cirkus, musicals og klubaftener. Fik også mit første job i Helsinge hos Favør i en alder af 15-16 år. Derefter har jeg ellers stort set haft job i alle år derefter.

Indlæg af C. D. Hansen