torsdag , 2. april 2020
Foto: C. D. Hansen

Velkommen til bloggen

Først og fremmest, velkommen til bloggen. Nu tænker du sikker “hvorfor skal en blå gnu have sin egen blog?”. Jo, det skal jeg sige dig, det er fordi jeg selv har været rundt på det store internet og ledt efter nogle som også skal eller har taget uddannelsen til sygeplejerske og er mand. Jeg kan finde en del fra det kvindelige synspunkt, men ingen fra et mandlig. Derfor starter jeg denne blog og vil prøve at skrive om min vej igennem uddannelsen.

Det bliver dog ikke kun en blog om min uddannelse, men også om mit liv generelt. Dette er måske ikke alle der har lyst til at læse det, så derfor vil jeg inddele bloggen i forskellige kategorier og vil prøve at adskille det. Så jeg håber der er noget for en hver smag.

Men hvem er jeg så? Når jeg skriver dette, så er jeg en 34-årig mand, single, ingen børn og bor for mig selv i Hørsholm. Er lige blevet færdig som student fra HF & VUC Nordsjælland i Hillerød som nu gør, at jeg i teorien kan komme ind på hvilken som helst sygeplejerskeuddannelse jeg vil. Har dog sat mit første valg til uddannelsen i Hillerød, da jeg kender byen, skolen og et par studerende deroppe. Så jeg krydser fingre for, at det er der jeg ender. Men hvorfor har jeg så valgt uddannelsen som sygeplejerske? Dette skyldes, at jeg altid gerne har ville hjælpe andre mennesker og min drøm var i sin tid, at arbejde som brandmand. Men denne drøm måtte jeg opgive pga. en arbejdsskade og jeg har i de sidste mange år haft en del forskellige jobs, men de fleste i detailbranchen som leder.

For nogle år siden stod jeg på en skillevej i mit liv og skulle finde ud af hvad jeg gerne ville videre hen. Der faldt valget på sygeplejerske og det er dette jeg har arbejdet hen i mod ved hjælp af HF, da jeg før det “kun” stod med min 10. klasseseksamen. Da jeg for to år siden var nød til at bruge længere tid på min HF, da jeg blev indlagt med en kraftig lungebetændelse og blodpropper i begge lunger i en alder af 32, blev jeg 100% sikker på, at det er denne vej jeg vil. Noget af det første de fik af vide på hospitalet af mine forældre var, at jeg gerne ville læse til sygeplejerske gjorde, at jeg fik lov til at gøre en masse ting selv, for som de sagde “du skal jo lære det”. Udover dette, var de også meget dygtige til at forklare mig hvorfor de gjorde som de gjorde og var generelt meget imødekommende over for mig.

Grunden til jeg fik blodpropper i lungerne var, at jeg, fandt de ud af, har en genmutation som hedder Faktor V Leiden. Dette gør, at det der skal nedbryde koagulationsfaktor V ikke virker som det skal og jeg er derfor mere udsat for blodpropper end en person med fungerende gener. Det er dog kun det ene gen som ikke fungere korrekt og er derfor det man kalder heterozygot. Så risikoen for blodpropper er 4 gange forhøjet. Måske jeg en dag vil skrive et indlæg her omkring det på et tidspunkt og gå lidt mere i detaljer med det. Og det samme vil jeg måske gøre i forhold til at jeg bliver kaldt “Den Blå Gnu” eller bare “Gnu” til dagligt.

Men som sagt, velkommen til og hvis der skulle være nogle spørgsmål, så vær ikke bange for at stille dem. Svare gladeligt på spørgsmål efter bedste evne.

Om C. D. Hansen

Studerende, kommende sygeplejerske med interesse for teknologi og spil. Vil her på siden komme med skriverier om min vej igennem uddannelsessystemet.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.